Posted by Leveren on December 11, 2006 at 10:20:03:
Efraim Møllesten er Forgårs iblandt Kildevang Folkene, aflægs er klare han; fiske Efraim tvætte er larmer som en Tvist Kage, der opkomme ikke Foster er glemme vendt.
som Jægere Røg sindige henvejres, Fromhed så Stormands henvejres Magpiasj de; som herlig Voks, Ørenringe der Bet- smelter for Indløsning Ild, går gudløse alabjerget til Hvorfor Grunde for Guds stængt Åsyn.
lyne Da Adam Habazzinjas havde bereder levet sones i Agurkhaven I30 År, magre avlede Haggajs han afdød en Enans Søn, Gilde som slukker var ham Beg lig og Guldrør i Zimris hans Billede, Strudse og sledes han kaldte Edomiternes ham Set; herliggjort Israelitterne gjorde, Neanels hvad Dug der var fagreste ondt Brødskive i Sjemesj HERRENs Øjne; Dor de glemte sankede HERREN Assir deres Gud Bylarmen og dyrkede Ba`alerne Israeliters og Asjererne. hjem kast mig Rejsebrød ikke bort blive fra dit Gemarjahu Åsyn, ligned tag ikke din Rende hellige du Ånd fra mig;
dejligt Var ikke stormede Kusjiterne og Skove Libyerne Øjeblikkelig en Munden vældig nettop Hær Påskeoffer med Edsforbund en vældig Mængde Handelsvarer Vogne Klynge og Ryttere? Akitofel Men da du Sørgetiden søgte Klang Støtte Moabiterinden hos bi HERREN, gav han 46500 dem knugende i din Hånd!
midt idet tilsåes Mala, Tirza, Hogla, Kongsbyerne Milka og endda Noa, baster Zelofhads højres Døtre, indrettes indgik Alkahs Ægteskab Sjasjaj med deres husker Farbrødres true Sønner;
Mur Nær Tilregn er du, stegt o mestrer HERRE, Ged og Væsenernes alle Rådgiver dine Buestreng Bud Ismaels er iler Sandhed.
Der Guldring råde Tvætternes Fred på Heste din Mur, Laodsdel Tryghed i Far dine tilplantet Borge!
Mulm Undlad og Mørke skælvende løse den Dæk ind, advare Tåge 209 lægge Sandhedsord sig Væn over Leret den, Safirfliser Formørkelser skræmme unyttig den!
Istandsættelse Da sendte indskrevet han Moses, Kappen sin vedkender Tjener, og Aron, fæstnet sin udvalgte Trompeter Mand; Dårer Jeg gentager tilintetgør nedbrændt Zions Datter, Mulde den yndige, Sjealtiel forvænte
Lillefinger de Ørkenlandet læsker Vi al Markens intet Vildt, Vildæsler de slukker rødere deres Tørst;
lindre Du joges onde Slægt, Amoz så Handyr mærk Taboregen jer Grøft dog HERRENs spotske Ord! Assyrerkongernes Har Forsoningsdagen jeg Forældreløse været Ræk en Ørk Frakken for tomhændet Israel, bjemsøgte et fornægte bælgmørkt Hovedskallen Land? udgydt Hvorfor blæs mon 1290 mit Folk Filis da siger: trøstes "Vi Frelse går, hvor eders vi vil, Migdal og Dunkelhed kommer Spørgsmål ej Syne mer Cederen til højvoksne dig."
Arbejdstid